Sangiovese med Brunello som vinder – Altesino som topvin

Altesino Brunello - Sangiovese

Denne artikel er skrevet af gæsteblogger Kim Nymann, der udover at være et medlem i vores vinklub også driver vinbloggen Druerne.dk.

Titlen siger det hele! I Vinklubben Blå Tænder holdt vi generalforsamling og samling på tropperne her i januar måned, hvor temaet var Sangiovese. Vores nyeste medlem i klubben, Anders, afholdte hans første forsøg på en god aften, hvor vi var seks medlemmer – to havde meldt fra.

Selv om alle medlemmer havde taget en værdig flaske med, var det nu engang Brunello, der løb med de første tre pladser. Kommentaren fra Henrik (der kvikkede vældigt op, da han var blandt de tre bedste) til de tre laveste pladser: “Til en pokersmagning tager man en Brunello med!”

Kålhøgen kan man altid være. 🙂

Han har muligvis ret, selv om jeg nu mener min egen var ganske god. Bare ikke god nok, for jeg rodede helt nede i bunden sammen med Holmbo på en delt sidsteplads. Hvorfor var min ikke bedre og hvad afgjorde, at jeg endte i bunden? Mere om det længere ned i teksten.

Vindervinen: 2006 Fuligni Brunello – 100% Sangiovese

2006 Fuligni Brunello - Sangiovese

Aftenens vindervin var Kenns 2006 Fuligni Brunello di Montalcino.

På anden- og tredjeplads kom hhv. Henriks 2006 La Serena Brunello di Montalcino og Steens 2004 Fuligni Brunello di Montalcino. Kan du se en rød tråd? Det tror jeg nok!

2006 Fuligni Brunello di Montalcino er lavet på 100% Sangiovese og smager mindst lige så godt som topvinen 2001 Altesino Brunello di Montalcino. En 10 år gammel toskaner med tydelig alder og en klassisk, rund smag. Faktisk syntes jeg den var mere harmonisk end Altesino. Det skal dog lige nævnes at en 2011-udgave af Fuligno koster 500 kr. Altesino kunne vi købe for ca. 475 kr hos Superiore.

Henriks 2006 La Serena Brunello di Montalcino var fra samme årgang men var en helt anden type. Masser af tanniner og en meget tør smag, hvor det vil gavne vinen at ligge yderligere nogle år på hylden.

Den sidste vin, der er værd at nævne, er 3. pladsen – altså Fuligni Brunello di Montalcino i en 2004-udgave. Det er samme vin som Kenns i en to år ældre udgave. Og sjovt nok virkede den yngst, da den blev smagt blindt. Den virkede meget ung med tanniner og krydderier.

De tre nævnte vine gav jeg karaktererne hhv. 10, 10 og 9 på en 13-skala. Så det var et højt niveau.

Hvorfor endte min vin i bunden?

Ja umiddelbart kunne jeg ikke inden pointafsløringen se mig selv i bunden, eftersom jeg karakteriserede min 2013 Paterno II – Poderi del Paradiso, der er en IGT, som en god og gedigen toskaner. Den havde ikke alder eller var klassisk, men jeg købte den på Kolding Vinmesse afholdt af Kolding Vinhandel., hvor jeg syntes at den bød på både semibløde tanniner, god frugtsmag, saft og og lidt kraft. Jeg gav den karakteren 9, og generelt var selskabet delt i to – enten syntes man at alle vinene havde deres egen smag og var gode til forskellige ting. Eller også kunne man (kun) lide Brunello-vinene og afskyede de andre. Min vin hørte til i første kategori.

Efter pointgivningen var det tydeligt, at de fleste point var givet til vinene med den klassiske Brunello-smag. Idet min vin var mere den moderne smag (efter min mening), var det tydeligt at se (på pointene), at de fleste var meget konservativ mht. hvordan en “rigtig” Sangiovese skal smage. Så lærte jeg det!

Stor Rhônesmagning Nord/Syd

Kære vinvenner,

beklager den lange skrivekrampe, men nu håber jeg, ordene (som god vin) vil flyde igen.

Vinklubben Blå Tænder afholdt i september en længe imødeset semiblindsmagning (kendte vine serveret i ukendt rækkefølge) af vinene fra de nordlige Cru’er Côte Rôtie, Cornas og Hermitage, de mest eksklusive af de nordlige. Vi manglede kun St. Joseph og Crozes- Hermitage af rødvinene. Vi har her ren Syrah evt. suppleret af Viognier i Côte-Rôtie og Marsanne/Rousanne i Hermitage.

Fra syd skulle vi smage Chateauneuf du Pape x 2 og Gigondas, vi kunne ikke rigtig finde noget Vacqueyras med alder. Hoveddruen i de fleste vine er Grenache, som oftest suppleret af Syrah og Mourvedre, men mindst 10 andre druer er tilladte. Feltet bestod af:

Fra Nord:

Jean-Louis Chave 1983 Hermitage (Stand A)

August Clape 2006 Renaissance Cornas

Guigal 2005 Côte-Rôtie Brune et Blonde

Familiefoto:  

  

Fra Syd:

Roger Sabon 2001 Chateauneuf-du-Pape Cuvee Prestige

Domaine Monpertuis 2005 Chateauneuf-du-Pape (forkortet Ch9 fremover) Tradition

La Cave Gigondas 2005 Gigondas Le Primitif

Familiefoto:  

Vinene blev hældt på dekantere af min kone og markeret med snedige tegn (ses på billederne). Vi kendte først den korrekte serveringsrækkefølge efter alle vinene var smagt, selv om jeg kommenterer placeringen undervejs.

Den første vin var ret nem at gætte da farven var helt lys og næsen alderpræget, men fin. Det var klart aftenens ældste vin, som jeg (og resten af klubben) havde glædet os til. 1983 Hermitage fra Jean-Louis Chave (som det var) havde en let, elegant, men alligevel kraftfuld smag og meget lang finish. Eneste lillebitte skuffelse var, at den forventede kompleksitet udeblev. Det, som var til stede var lækkert, men jeg savnede nok en dimension mere. Det skal dog siges, at forventningerne var meget høje. Jeg gav den alligevel 11 på den gamle karakterskala, som vi bruger i klubben. Steen havde givet 840 kr. på auktion.

Efter ikonvinen serveredes næste vin og jeg fornemmede med det samme klassisk lækker Grenachefrugt og engelsk lakrids. God balance og eftersmag. Jeg gættede på 2005 Ch9 og ramte plet. Jeg gav vinen 9. Ifølge Cellartracker/Corkz koster vinen ca. 300 kr.

3. vin blev serveret og jeg var for første gang forvirret, da den for mig ikke gav noget entydigt fra sig. Jeg endte med at gætte på Ch9 igen og skød helt forbi. Det var 2006 Cornas og på den aften ikke i topform og for mig den måske svageste vin denne aften. Jeg burde nok have tænkt mere over de ondsindede tanniner, som bed i godt gummerne… Ifølge Cellartracker/Corkz koster vinen ca. 350-400 kr.

4. vin var klart mere entydig og i øvrigt superlækker. Mere moden end den første Ch9 og generelt et virkeligt godt glas vin. Gættede 2001 Ch9 og ramte. Jeg gav den 9+. Ifølge Cellartracker/Corkz koster vinen ca. 500 kr.

5. vin var i topform og de fleste var oppe på den helt store klinge med superlativer – også jeg selv. Gætteriet var knap så godt da jeg troede det var den Cornas, som ikke fungerede lidt tidligere. Det var 2005 Côte-Rôtie, hvilket overraskede da den for et par år siden slet ikke var interessant. Man bliver (forhåbentlig) klogere… Jeg gav vinen 10, hvilket var fortjent. Ifølge Cellartracker/Corkz koster vinen ca. 350 kr. Ved Philipson skal du bare købe 12 af gangen… Kenn  havde købt den hos Bichel Vine.

6. vin var klart fra syd, men mere rustik end de 2 første og den ødelagde også mit regnestykke da jeg så blev klar over, at mine oprindelige gæt ikke helt passede. Jeg kunne regne ud at vin 3 ikke var fra syd, men jeg endte med at gætte på 2005 Côte-Rôtie som nr. 3 og Cornas som nr. 5 og endte 4 rigtige, som de fleste i øvrigt. Vinen var Gigondas og jeg gav den 8, som var min laveste karakter sammen med vin 3. Holme havde købt vinen hos Vin & Vin i Horsens for 250 kr.

Vi havde været moderate i ophældningen og havde nok af vinene til at nyde dem til Cassoulet, som jeg havde brygget på det meste af dagen. Robust mad til robuste vine – dejlig aften. Tak til Steen for at finde ikonvinen til en rimelig pris og til resten af klubben for den gode stemning.

Opsummering: Jeg er nok mest glad for de nordlige Rhônevine, hvilket er fint nok, for selv om de er ret dyre, er de stadig meget billigere end de store vine fra Bordeaux og Bourgogne. Hvis du vil forske lidt i dem, anbefaler jeg at prøve Côte Rôtie og Hermitage, men du skal have tålmodighed og vente til de er op mod 10 år gamle. God jagt!

 

Champagne, hvid Bourgogne, Chianti og et par specialiteter

Efter en længere vintørke oprandt dagen, hvor et par gode kolleger og jeg skulle nyde lidt god mad og ikke mindst flasker. Som overskriften antyder, var der potentiale og næsten alle vinene var på toppen.

Ved ankomsten hos mig åbnede vi en flaske Taittinger Brut Réserve i VM i forboldudgaven fra 2014, som bare er lidt lir på etiketten. Vinen var den kendte sprøde Taittinger, som jeg er temmelig begejstret for. Gode fine bobler, næsten helt tør og med mellemlang eftersmag. Vejret var strålende og vi nød vinen på terrassen med lidt hapsere i form af god ost, oliven og salami. Vi opdagede, at Gorgonzola spiddet på saltstang er lækkert! Her er de dejlige bobler, som jeg mener fortjener 90 RP-Point, som Uffe havde medbragt.

Herefter stod den på amerikanske flodkrebs med flutes og smør. Vi ville gerne have haft danske krebs, men fiskehandleren var desværre ikke leveringsdygtig, så vi nøjedes med de optøede amerikanske i dildlage, men de var også ganske dejlige. Til krebsene nød vi en af Caspers vine, en for mig helt ny oplevelse. Vinen var en 2013 Verdicchio Classico Superiore fra Marche, som svingede helt perfekt sammen med krebsene og manede (nogen af) mine fordomme i jorden. Jeg har normalt ikke særligt høje tanker om italiensk hvidvin, som jeg synes er lidt for kønsløse, men denne var fin og den blomsteragtige frugt helt rigtig til maden. 88 point fra mig. Her er flasken.

Herefter gik Casper i køkkenet og stegte et godt stykke sandart på skindsiden. Han havde saltet fisken, inden vi startede på krebsene. Dertil havde han forberedt en blomkålscreme og til sidst stænkede han retten med trøffelolie. Hertil nød vi Méo-Camuzet 2010 Bourgogne Hautes-Côtes-de-Nuits Blanc. Den eneste hvidvin huset producerer og ikke engang en 1. Cru eller finere, men ikke desto mindre en fantastisk vin, som spillede 100% med fisken og tilbehøret. Sælges af Vinoble, men mængden er begrænset og prisen i omegnen af 300,-. Jeg er meget begejstret for denne vin, som jeg har prøvet i flere årgange og jeg giver denne 2010’er 93 point. Her er et stemningsbillede med den lækre fiskeret.

Efter den dejlige fisk trak vi lige vejret og jeg afsluttede min Beuf Bourgignon, som havde simret siden kl. 14.30. Hertil fik vi nye kartofler fra haven og Casper havde medbragt 2 vine, som vi prøvede til maden. Den første var en specialitet – en Pinot Noir fra Penedés i Spanien! Producenter hedder Parato og vinen Atica 2007. Meget kraftfuld af en Pinot Noir og med markant og lidt bidsk tannin, men absolut interessant og retten havde muskler nok til at bede skeer med tanninerne. Den manglede lidt harmoni og balance og ender hos mig på 87 point.

 Meget mere harmoni var der i aftenens sidste rødvin – Lodolaio 2003 Chianti Classico Riserva. I starten havde næsen en anelse portvinsduft, som om den var gået over, men den blæste væk og smagen var virkelig lækker og passede forrygende til maden. Her var der også tanniner, måske grundet den varme årgang, men balancen var flot og eftersmagen dejlig. 91 point og Sangiovese når det er godt.

Herefter var vi efterhånden temmelig mætte og tilfredse, men min dejlige kone havde lavet en lækker cheesecake, som Uffe havde sørget for lidt portvin og Madeira til. Trætheden havde meldt sig og min hukommelse var på vej i seng, men her er et billede af vinene…

Dejlig aften og næste indlæg kommer inden længe da den næste weekend byder på træf i vinklubben og temaet er Rhone Nord/Syd.

Tempranillo og lam

Vinklubben Blå Tænder havde sammenkomst i lørdags og vi var 6 gutter, som samledes om Lars grillede lammekøller og en stribe dejlige vine på spaniens vigtigste rødvinsdrue Tempranillo.

Inden vi gik i gang med temaet smagte vi en ganske dejlig tysk sekt fra producenten Raumland – 2007 Blanc de Noir Prestige Brut. Vinen var knastør og lækker, selv om et enkelt medlem savnede lidt sødme.

Efter den friske tyske sekt smagte vi en enkel Rioja fra Bodegas Riojanas – Viña Albiña 2009 Reserva, som var ganske klassisk uden at besidde nogen dybde, så vi ilede videre til topvinen.

Tempranillodruen lagrer fint i kombination med egetræ og vi havde, som topvin, i fællesskab købt en flaske Bodegas Pesquera 1995 Gran Reserva Janus på den tyske side Cielo-del-vino.de til EUR 109,- og lidt fragt.

 Mine forventninger var store, da jeg har gode erfaringer med dette vinhus fra Ribera del Duero og aldrig havde smagt topvinen fra Alejandro Fernandez. Desværre viste denne flaske at have en skævhed – ikke rendyrket prop, men en lugt af gammel papkasse og lidt vandet udefinerbar smag. Vi stillede glassene til side og håbede, at den kedelige lugt forsvandt, men det blev bare værre..

Maden var ved at være færdig og sammen med den afviklede vi, det vi kalder en pokersmagning. De 6 vine blev serverede blindt i karafel med nummer på og vinderen er den vin, som får flest point fra 1 til 6, hvor 6 er højest. Eneste krav til de medbragte vine var druen, som skulle være Tempranillo.

Vin nr. 1 blev serveret og alle var enige om, den var bedre end topvinen… Vinen var lidt tilbageholden i næsen og havde en flot balance mellem frugt, syre og tanniner. God fylde og fin længde, god start! Vinen var en Resalte 2006 Crianza fra Ribera del Duero. Jeg gættede regionen, men skød på 2008. Vinen endte hos mig som nr. 3.

Vin nr. 2 var endnu bedre med lidt mere fylde og lækre bløde tanniner. Vinen var Peres Pascuas 2007 Viña Pedrosa fra samme region. Jeg gættede regionen og årgang og havde vinen på en samlet 2. plads.

Vin nr. 3 var ligeså flot som nr. 2, men jeg troede den var en smule ældre og den var endnu mere harmonisk. Jeg gættede (håbede) det var min egen (Bodegas Habla 2005 No. 2 fra Extremadura), men det var Kenns Pesquera 2003 Reserva Especial, som for mig var aftenens bedste vin.

Vin nr. 4 besad ikke den samme harmoni og balance, samtidig med, at jeg syntes syren prikkede en smule. Derfor gættede jeg på 2011 Rioja, men skød langt forbi da vinen var en Bodegas Pintia 2005 fra Toro. Den skuffede lidt og endte på en 6. plads hos mig.

Vin nr. 5 var ganske lækker og harmonisk, men besad ikke den samme dybde som vinene 1-3, så jeg gættede 2009 Ribera del Duero, men det var min egen nævnt under vin nr. 3… Jeg havde den på 4. pladsen i pokersmagningen.

Vin nr. 6 virkede yngre i duften og syren prikkede også her. Manglende harmoni gjorde at vinen endte på min 5. plads. Jeg gættede Rioja 2010, men vinen var Hacienda Solano 2008 fra Ribera del Duero igen. Alle vinene samlet:

 Vinderen blev faktisk 2 vine, men der var enighed om at vinene 2 og 3 var de bedste og de fik hver 3 førstepladser og 3 andenpladser så Lars og Kenn delte puljen – tillykke til dem.

Konklusion, hvis nogen… Ribera del Duero gjorde rent bord med de 3 første pladser og underligt nok havde ingen Rioja med. Toro har knap så dramatisk klima og højde, så jeg ved ikke om de kan nå niveauet fra Ribera Del Duero. Pintia er mig bekendt et af de bedste huse, men fik ikke et ben til jorden denne aften. Min vin fra Extremadura var ganske fin, men havde slet ikke dybden (prisen er høj nok) og jeg tvivler lidt på, at det meget varme klima i det sydvestlige Spanien kan producere de fantastiske vine, som Ribera del Duero kan.

Tusind tak til Lars for en dejlig aften. Lammekøllerne var fantastiske og et godt match til de spanske kraftkarle. Min kone mente godt nok jeg havde fået en overdosis hvidløg (og rødvin) og holdt sig ude af vinden hele søndag! Aftenen sluttede med dejlig ost, Champions Liguefinale og Burmester Colheita 1995 – slet ikke værst (selvom Lars også vandt det væddemål…).

Vinklubben mødes igen i begyndelsen af september til en smagning af Rhône Nord contra Syd og Stenn har allerede afsløret, at vi skal smage Jean-Louis Chave 1983 Hermitage – jeg kan slet ikke vente!

 

2005 Brunello og Graves

Ikke de kæmpestore vinmæssige højdepunkter i en periode, dog vil jeg nævne en hyggeaften, hvor et par venner og jeg smagte nogle vine fra den gode årgang 2005. Mere velstillede vinentusiaster ville formentlig gennemgå dejlige vine fra Bordeaux og Bourgogne, jeg og vennerne “nøjedes” med at par dejlige Brunello og en god, men ganske ydmyg Bordeaux.

Lørdag for et par uger siden inviterede min søde hustru et par venner til at spise Beef Wellington og min ven Kenn havde nytårsaften været så letsindig at efterlade en flaske Il Poggione 2005 Brunello di Montalcino Riserva – den skulle lade livet til denne dejlige ret. Jeg fandt mine nye Zalto Bourgogneglas frem til denne længe ventede vin, som IKKE skuffede. Lys teglstensfarve med klar kant – indikation af alder. Stor klassisk næse med fernis,  krydderi, læder og lidt tobak på den gode måde. I munden var den mindst ligeså flot. Fjerlet og alligevel fyldig med syltede kirsebær og krydderi i den meget lange eftersmag, som sluttede med fine og følbare tanniner. En vin i topform og, for mig, drukket på det helt rigtige tidspunkt selv om den sikkert ville have klaret flere år på langs. 93-94 Parkerpoint fra mig. Klassisk Brunello når det er bedst og et godt match til maden. Kenn handler ofte hos Superiore.de, som vil have knap 50 euro for årgang 2007.

 Med 3 herrer til at indtage den dejlige vin holdt den ikke evigt, så det var min tur til at finde noget, som kunne matche. Jeg valgte Angelo Gaja Pieve Santa Restituta 2005 Brunello di Montalcino. Denne vin er første årgang, hvor Gaja brugte druer fra nye marker i Brunello og derfor koster den omtrent det halve af enkeltmarksbrunelloerne Renina og Sugarille. Gaja forærer ikke ligefrem sine vine væk og vi er stadig i nærheden af 500 kr. hos Vinoble for denne vin.

Lidt mørkere i glasset og ikke helt så klassisk Brunello i duften, men ham Gaja ved godt, hvad han laver! Stor og fyldig i munden med lidt mere sødme end Il Poggione, men med den sædvanlige, for Gajas vine, lækre fylde og gode balance. Måske knap så lang eftersmag som Il Poggione, men den slutter med en god syre og saftige tanniner. 92-93 Point. Alt i alt også en supervin, men jeg er gammeldags og skal jeg vælge, foretrækker jeg nok den klassiske udgave fra Il Poggione.

Til sidst havde Jørgen været så letsindig at efterlade denne vin for et godt stykke tid siden…  Derfor kunne vi fortsætte i årgangen og denne vin er klassisk Bordeaux fra et ydmygt slot, men årgangen var stor og denne vin er ingen undtagelse. Dejlig kraftfuld duft af solbær, cigarkasse og blommer, som bekræftes i smagen. Fyldig og lækker, men alligevel med elegance og til prisen på ca. 200 klarer den sig virkelig godt. Den mangler et lag finesse og lidt detaljer i eftersmagen, men klarede sig flot denne aften. 90 Point og en dejlig afrunding på en god vinaften.